Loading the content... Loading depends on your connection speed!

Din indre træner

Din indre træner

Jeg har ofte mødt ”kloge mennesker”, som talte om ikke at tale så hårdt til og om sig selv. Og i starten forstod jeg nok ikke helt hvad de mente. For jeg snakkede da ikke dårligt eller nedsættende om mig selv!

Men da jeg begyndte at være opmærksom på det fangede jeg faktisk mig selv i nogle gange at nedgøre mig selv, eller lave lidt sjov med hvor dårlig jeg var eller andre ikke særligt pæne ting om mig selv. Hmm. Jeg bestemte mig for at udrydde den måde at tale om mig selv på.

Efter noget tid blev jeg opmærksom på, at det faktisk ikke kun var de ord der kom ud af munden på mig, som det var galt med. Det var faktisk endnu værre, hvordan jeg talte til mig selv indeni – min indre dialog. Og hold da op jeg var hård ved mig selv. Jeg var rigtig god til at ”slå mig selv i hovedet”. Den måde jeg talte til mig selv, var nærmest stik modsat af hvordan jeg ville tale til andre mennesker.

Jeg fik rådet, at tale til mig selv, som hvis jeg talte til en god veninde. Og det er faktisk en meget god måde at starte på. Og det er noget af en øjenåbner, når man først begynder at lægge mærke til hvordan man taler til sig selv. Jeg mener, det er rigtig sundt at kigge indad på den måde, for pludselig ser man alle de små ”dialoger” der kører under meget af det man tænker eller oplever. Og prøv lige at tænke over: Hvordan ville du have det hvis du havde en træner med dig hele tiden, som ofte talte nedgørende til dig? ”Kom så, for fanden. Det kan ikke passe du ikke kan det. Se det kan alle de andre. Nu må du tage dig sammen. Nej nu er du også for følsom. Du er da slet ikke lige så god som hende, så du må hellere klappe i. Hold da op hvor er du grim”. Osv osv. Nej det ville ikke just fremme din motivation vel?

Men det er jo den indre træner som du har med dig. Men hvad motiverer dig så? Måske er det rarere at have en træner med, som opmuntrer dig, ser og roser dig for de ting du faktisk gør godt, siger du klarer det skide godt, hold ud osv. Var det ikke en større hjælp til dig? Så måske skal du have skiftet din indre træner ud. Det er jo dig der bestemmer <3

Facebook kommentarer

Lukket for kommentarer.

Fragt fra 39,- kr.   |   Fri fragt over 500,- kr.   |   Hurtig levering (2 - 5 dage)

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk